Fitness
LINJEN
Mærk sveden dryppe, musklerne spænde og pulsen banke, når vi udfordrer dig til at præstere dit bedste. På Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskoles fitnesslinje kan du prøve kræfter med fitness i ordets bredeste forstand. Vi udfordrer dig både i træningscentret, i naturen, fysisk og mentalt.


Et år på fitnesslinjen er
- Tre timers træning om ugen
- Højintensitetstræning
- Styrketræning
- Crossfit
- OCR-løb
- Erfaring med at planlægge træningspas for sig selv og andre
- Mulighed for at deltage i konkurrencer
Undervisningen
På fitnesslinjen arbejder vi med alle former for fitness; styrketræning, crossfit, funktionel træning, cardio, OCR, triatlon og alt der imellem. Vi er nysgerrige på hvad vores kroppe og mentalitet kan, og sammen lærer vi begge dele bedre at kende gennem aktiviteter, der udfordrer både fysisk og mentalt.
Vi har fokus på at dyrke sammenholdet gennem fitness, samtidig med at vi udvikler os individuelt.
I løbet af året deltager vi i forskellige konkurrencer: OCR, funktionel fitness, løb og triatlon.
ture
Vi tager også på ture ud af huset og prøver kræfter med f.eks. klatring, rappelling og andre udendørs aktiviteter; særligt vores linjetur foregår udendørs.
På fitnesslinjen finder man ud af hvad kroppen kan.

VORES FACILITETER
På Skibelund står mulighederne for sved på panden i kø. Vi råder over et stort fitnessområde med blandt andet spinningcykler og et frivægtsområde, hvor der er rig mulighed for at opbygge muskelmasse.
Lige udenfor døren venter der et kuperet skovterræn i Skibelund Krat, som vi bruger til blandt andet løb.