Sang og fortælling

På Skibelund har vi fællessang og fortælletimer på skoleskemaet hver uge. Vi opfatter det at synge sammen som noget meget værdifuldt, der gør os glade og fylder os med energi. Derudover dyrker vi den fortælling, der kan vække såvel eftertanke som intensitet og fællesskab.

 

Skibelund Gymnastik & Idrætsefterskole 5751

Fællessang

Vi synger både gammelt og nyt, kendt og ukendt, og med tiden lærer du mange nye sange at kende, som kan komme til at betyde noget for dig. Det kan være, at en tekst rammer plet i forhold til noget, du lige har oplevet, eller at en melodi i særlig grad griber dig om hjertet. Fællessang har vi på skemaet flere gange om ugen, og det er en hel særlig fællesskabsfølelse der dukker op, når vi synger sammen.

Det levende ord

Fortælling sætter fokus på det, vi på efterskolerne kalder for ”Det Levende Ord”; det, at en person i kraft af sit sprog og sit engagement, kan åbne nye verdener for den der lytter, og skabe en intensitet og en samhørighed, der styrker fællesskabet. Det levende ord er en helt unik fortælleform. Fortælling ligger i skemaet til fællessamling tre gange om ugen, og det kan handle om alt mellem himmel og jord. Så her er det bare om at lægge det nysgerrige øre til, når fortællingen begynder.