Dagsrytme & fritid

På Skibelund er der fart på hverdagen, du har timer fra morgen til aften, men det er afvekslende boglig-, linje- og valgfagsundervisning afbrudt af kortere og længere pauser, så din dag føles ikke lang. Om aftenen er det mere op til dig selv, hvad du vil bruge tiden på, men der er altid noget at tage sig til hos os. Både til hverdag og i weekenden er der arrangeret aktiviteter, som du kan deltager i, hvis du har lyst.

JAC8141

EN HVERDAG PÅ SKIBELUND

Antallet af undervisningstimer varierer alt efter om du er 9.- eller 10. klasses elev, og om du har et eller to valgfag, men i udgangspunktet følger hverdagene på Skibelund denne dagsrytme:

Dagsrytme

7:00
Morgenmad
7:30
Morgengåtur
7:45
Værelsesoprydning
8:00
Områderengøring
9:50
Fællessamling
10:10
Formiddagspause med forfriskning
10:30
Undervisning
11:50
Frokost/pause
13:10
Undervisning
14:00
Pause
14:10
Undervisning
15:30
Pause
16:00
Undervisning
17:30
Pause
18:00
Aftensmad
18:45
Stille-/lektietime
19:45
Aftenfri
21:30
Aftenforfriskning
22:00
Egen gang
22:30
Godnat
FOLD UD
FOLD IND

Fritid

Undervisningen er slut, men ingen tager hjem, for alle er allerede er hjemme.

Fritiden er en af de særlige ting ved efterskolelivet. Det handler om at dyrke fællesskaber, hvad enten det er i form af idrætten, kreativiteten, gennem spil eller andet samvær.

Vi elsker, når I selv tager initiativ til aktiviteter for fællesskabet, og vi har gjort vores allerbedste, for at lave de fede rammer for jeres idéer.

Rammerne er på plads

På Skibelund har vi gjort os umage for at skabe de bedste rammer til både undervisning og fritid. Uanset om du vil boltre dig med spring, dans, fitness, boldspil, madlavning, fremstilling eller leg, står alle vores faglokaler og træningsfaciliteter til din og kammeraternes disposition: Springcentre, Idrætshaller, Beachvolleybane, Multibane, Musik, Krea, Skolekøkken, Fitness.

Og vil du gerne hygge, spille og dyrke fællesskabet på anden vis, så har vi også steder til det: Caféen, hvor der er musikafdeling og spillemiljø, Billard, bordfodbold og bordtennis, Tv-afdeling med storskærm, Wii, PlayStation og meget mere.

Skibelund Gymnastik & Idrætsefterskole 5810
JAC8294

Hvem finder på?

Lærerne tager typisk initiativ til nogle fællesaktiviteter i løbet af hverdagsaftenerne. De åbner fx springcentrene til spring og hygge, giver mulighed for pandekagebagning i skolekøkkenet eller inviterer til volley eller rundbold udenfor på de varme aftener.

Det bedste vi ved, er dog, når I selv tager styringen med jeres fritid og inviterer de andre med til noget sjovt. Det kan fx være film i cafeen, mørkegemme i Skibelund Krat, spontane fodboldturneringer eller temafester. Det er kun fantasien, der sætter grænser.